Mops

På samme måde som Yorkien, er Moppen også en særdeles populær skødehund – særligt i storbyerne. Dens lille størrelse og søde udseende har placeret den på toppen af “nåårrrh” skalaen, og dens popularitet er så stor at der endda findes et helt arsenal af Mops Merchandise – måske du har set t-shirten “pugs not drugs”

 

Men Mopsen stammer faktisk helt tilbage fra det 16. århundrede i Kina, hvor dens primære formål var at være selskabshunde. Der findes adskillige kunst eksemplarer hvor en royal eller adelig person er portrætteret i selskab med en sød lille mops.

De fleste mopse du vil se er beige/lysebrune som i fagtermer kaldes for “fawn”, men de fås i sort, hvid, grå og mørkebrun som du kan se herunder:

 

Mopsen har et roligt temperament og er ideel til mindre huse og lejligheder – deraf dens popularitet i storbyerne. Den er stædig og har ofte nok i sig selv, eller sagt med andre ord så søger den ikke bekræftelse hos sin ejer i nær så høj grad som mange andre racer. Det kan derfor, i visse tilfælde, være svært at få den til at adlyde. Men søger man en kompagnon til hygge på sofaen, så er mopsen det oplagte valg!

 

Mopsens helbred

Det er dog ikke altsammen fryd og gammen med den søde hund, for med dens klejne statur kommer også en række helbredsmæssige udfordringer:

Den flade snude giver tit og ofte vejrtrækningsproblemer hos mopsen. Derudover bliver de hurtigt forkølede hvis temperaturen ofte skifter, og man skal derfor sørge for at give dem den nødvendige skygge i de varme måneder samt  varm beklædning når det er koldt.

De kan nemt få øjenbetændelse, og racen har en større risiko for at udvikle betændelse i hjernen. De fleste mopse bliver dog 12-15 år.

 

Kan du slet ikke få nok af Mops’er? Så er der her 5 søde af slagsen du bør følge på Instagram:

  1. Norm
  2. Brian
  3. Sam
  4. Otis
  5. Lungo